6-8 friske mynteblade


3 cl friskpresset lime


2 cl sukkersirup


4 cl hvid rom


Danskvand

Giv mynten et par klap. Det åbner op for bladenes friske aromaer

Tilføj limejuicen - vi anbefaler håndpresset

Tilføj barsirup eller rørsukker

Hæld en god, lys rom i. Det betaler sig at vælge god kvalitets-rom

Kom knust is i glasset, og vend hele herligheden rundt med en ske

Top af med danskvand, sæt sugerør og mynteblade i isen

Historien bag Mojitoen

Den evige klassiker fra Cuba, mojitoen. En historie går på, at gamle søfarende i sydamerikanske farvande drak en forenklet version af mojito for at bekæmpe skørbug. Andre mener, at det var de sorte slaver i sukkerrørsmarkerne på Cuba, som fandt på at blande rom med noget sødt og friskt. Det er ikke til at sige, hvilken mojito historie, man skal stole på, men vi kan hurtigt blive enige om, at den sande historie har ført til en verdenscocktail uden sidestykke. Vi elsker mojito, fordi den pirrer alle smagsløg – det syrlige fra lime, det søde fra sukkeret, det friske fra myntebladene og rommen som binder det hele sammen. Man kan sagtens overveje at afprøve en mørkere rom i sin mojito.